Fortsæt til indhold

Job: Vil du arbejde med bygningsfysik i praksis?_

Bunch Bygningsfysik søger en teknisk medarbejder med interesse for bygningers funktion, konstruktioner og skader.

Vi oplever stigende efterspørgsel efter rådgivning om bygningsfysik, fugt, klimaskærm og byggetekniske problemstillinger. Derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at kombinere undersøgelser ude på bygninger med teknisk analyse og rapportskrivning.

Du behøver ikke være specialist i bygningsfysik fra dag ét. Det vigtigste er, at du har en solid byggefaglig baggrund, er nysgerrig af natur og har lyst til at forstå, hvorfor problemer opstår i konstruktioner, materialer og bygninger.

Du kommer til at arbejde med

  • Bygningsundersøgelser og inspektioner på eksisterende bygninger
  • Registrering af skader, fugtforhold og konstruktioner
  • Teknisk analyse af konstruktioner og klimaskærm
  • Udarbejdelse af rapporter og faglige vurderinger
  • Projektgranskning og teknisk rådgivning
  • Bidrag til undersøgelse af komplekse byggeskader og fejl i konstruktioner
  • Samarbejde med erfarne specialister inden for bygningsfysik og byggeteknik

Din profil

Vi forestiller os, at du er bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, cand.scient. eller har en master inden for bygningsfysik – eller en anden relevant teknisk uddannelse inden for byggeriet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra rådgivning, projektering, udførelse eller bygningsundersøgelser, men det er ikke et krav. Vi lægger større vægt på din faglige nysgerrighed end på en bestemt titel.

Jobbet er noget for dig, hvis du

  • Har interesse for byggeteknik og bygningsfysik
  • Kan kombinere observationer i felten med teknisk analyse
  • Kan formulere tekniske problemstillinger skriftligt
  • Arbejder grundigt og systematisk
  • Har lyst til at lære mere om fugtforhold, varme, tæthed, materialer og klimaskærme
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde med kolleger

Om Bunch Bygningsfysik

Vi er et specialiseret rådgivningsmiljø og arbejder med nogle af byggeriets mest komplekse problemstillinger inden for bygningsfysik og klimaskærm.

Hos os handler arbejdet ikke kun om at registrere symptomer. Vi undersøger årsagerne bag problemerne og dokumenterer vores vurderinger gennem undersøgelser, målinger og tekniske analyser.

Du får mulighed for at udvikle dig fagligt gennem konkrete projekter, sparring med erfarne specialister og løbende opbygning af viden inden for bygningsfysik.

Vi har kontor i Vedbæk, men arbejder også ofte ude på byggepladser og i bygninger i Østdanmark.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV til kd.gybhcnubobfsctd@ofni mærket ”Teknisk medarbejder”.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Jonas Kolbe (29 61 73 85 – kd.gybhcnubobfsctd@koj) eller teknisk direktør Tommy Bunch-Nielsen (40 37 82 40 – kd.gybhcnubobfsctd@nbt).

Tiltrædelse snarest muligt. Egnede kandidater indkaldes til samtale løbende.