Rustne skruer, søm og beslag er det helt store problem i de mange danske byggerier, hvor de vanddrivende MgO-plader er anvendt. Der er kun én løsning på problemet, og det er at udskifte pladerne. Sådan lyder vurderingen fra Bunch Bygningsfysik. Vi har besigtiget over 100 sager for at fastslå, hvilke sager der skal udbedres først for at undgå beskadigelse af bygningsdele, og at facadebeklædningen falder ned.
Den fugtige vintersæson er for alvor indtrådt. Det betyder, at de såkaldte MgO-plader, der tidligere er blevet anvendt som vindspærrer i mange byggerier, igen begynder at ’græde salte tårer’. Pladerne suger nemlig så meget fugt ud af luften, at vandet driver af dem og breder sig til resten af facadens konstruktioner.
Bunch Bygningsfysik blev opmærksom på problemet med pladerne tilbage i november 2014. Siden har vi besigtiget mere end 100 byggerier, hvor der er anvendt MgO-plader.
”Det store problem er korrosion. Det tager kun et til to år før elforzinkede skruer, søm og metalbeslag er rustet væk. Vi har derfor brugt hele november på at risikovurdere og prioritere de mange sager ved at undersøge, hvor der er størst risiko for, at facader kan falde ned på grund af rustne skruer, søm og beslag, som er ved at miste deres bæreevne,” siger Tommy Bunch-Nielsen, der er civilingeniør, adjungeret professor i bygningsfysik og direktør i Bunch Bygningsfysik. Han fortsætter:
”Samtidig har det været vigtigt for os at undersøge selve opfugtningen af facaden for at sikre, at det ikke udvikler sig til skimmelsvamp, sådan at andre dele af bygningen tager skade.”
Som et led i at risikovurdere og prioritere de mange byggerier med henblik på udbedring har Bunch Bygningsfysik taget prøver af skruer, søm og beslag på alle byggerierne. De undersøges på et laboratorie for at fastslå, hvor meget de er rustet. Nogle steder er der heldigvis anvendt rustfrie skruer, men på de fleste af sagerne er der anvendt elforzinkede skruer og beslag, som forholdsvis hurtigt korroderer.
Ifølge Tommy Bunch-Nielsen er byggeriernes konstruktioner afgørende for, hvor lang tid der kan gå, før udbedring er nødvendig:
”Det står ikke så slemt til de steder, hvor der er bygget med aluminiumsskelet og rustfrie skruer, men det ser ikke godt ud, hvis der i stedet er tale om trækonstruktioner og stålprofiler med elforzinkede skruer og beslag. Vi anbefaler, at de værste sager udbedres først. Det skyldes, at vi gerne vil minimere risikoen for, at der falder facadebeklædning ned i hovedet på folk.”
Erfaringer fra de første udbedringer
Bunch Bygningsfysik fører tilsyn med en række sager for private og offentlige bygherrer. Her er udbedringerne enten afsluttet eller i fuld gang. Det gælder bl.a. Klostermarksskolen i Roskilde, hvor MgO-pladerne er blevet udskiftet, Hjørring Rådhus, Kolding Sygehus og flere private boligbyggerier.
Ifølge Per Bo Larsen, projektleder for MgO-sagerne i Bunch Bygningsfysik, er udskiftning af MgO-pladerne den eneste løsning på de mange sager, hvor de er anvendt.
Bunch Bygningsfysik har ansvar for at fastlægge hovedprincipperne i renoveringen i udbedringsfasen for både private og offentlige bygherrer. I stedet for de grædende MgO-plader anbefaler Per Bo Larsen, at der anvendes cementbaserede plader. Det skyldes, at de har bedre egenskaber, ikke indeholder salt og ikke er vandsugende.
”Fra de første udbedringer har vi erfaret, at man ved monteringen af de nye plader skal starte oppefra. Hvis man starter med at udskifte pladerne nedefra, vil det fra de øverste MgO-plader dryppe ned på de nyudskiftede plader, og så kan man starte forfra,” forklarer Per Bo Larsen.
Hvis der er tale om en trækonstruktion, er det vigtigt at behandle træet med en skimmelhindrende imprægnering, inden de nye cementbaserede plader sættes op. Det skyldes, at det saltvand, der afgives fra MgO-pladerne, optages i træet, så træet suger endnu mere vand. Det kan i værste fald medføre skimmelsvamp. Det anbefales også, at der lægges et mellemlag mellem træet og de nye plader, typisk et undertagsmateriale, så det resterende salt fra træet ikke vandrer ud i de nye plader.
”Vi har heldigvis ikke set så meget skimmelsvamp endnu, men der har været et par tilfælde. I stedet har vi oplevet, at saltvandet fra pladerne siver ned i vinduerne, så de beskadiges. Det betyder, at også en del vinduer skal udskiftes eller efterbehandles med en særlig maling, der kan dække over saltet,” siger Per Bo Larsen.
Formålet med den systematiske overvågning, som bør finde sted, indtil pladerne er udskiftet, er at sikre, at der ikke er nogen fare for, at facadebeklædningen falder ned på grund af korrosion, at der opstår skimmelsvamp, og at de øvrige bygningsdele beskadiges.
Det er stadig vores vurdering, at der er tale om en af de største byggeskandaler i de sidste mange år i dansk byggeri. Ifølge Tommy Bunch-Nielsen vil de samlede omkostninger til udskiftning af MgO-plader løbe op i halvanden til to milliarder.
